Mestrene kommer!

Deltagerne var opdelt i hold af passendestørrelse, som hen over dagen cirkulerede rundt mellem de tilstedeværende håndværkere/eksperter, som hver tog fat i nogle emner og småprojekter, som er relevante for alle ældre landhuse. Der blev udført og fortalt om linoliemaling, kalkning, lerklining, isolering, bindingsværksreparationer, fremtidens byggematerialer og meget andet. Dagen blev afbrudt af en frokost med en øl/vand og nogle kortere foredrag om historiske huses traditionelle egnsfarver og kulturhistorien omkring Voldtofte.
Se hele programmet her.

Voldtofte er blandt landets absolut bedst bevarede bindingsværkslandsbyer med en række fredede ejendomme, hvoraf en del også er såkaldte “sulebygninger”. Der er i landsbyen – og også i den nære omegn – ekstraordinært mange fine bevaringsværdige bygninger, hvoraf mange desværre bærer præg af mangelfuld og/eller forkertvedligeholdelse. Arrangementet skal medvirke til at øge lokalbefolkningens bevidsthed – og stolthed – over de stedlige bygningskulturværdier og forsøge at anvise håndværksmæssige gode – og for almindelige mennesker overkommelige vedligeholdelsesløsninger.

Fakta

Dygtige håndværksmestre og rådgivere med særlig ekspertise vil på stedet dele ud af deres viden og erfaring igennem konkrete opgaver med særlig fokus på lokal byggeskik, traditionelt håndværk og biobaserede byggematerialer. Arrangementet afholdes på en stor fredet bindingsværksgård, som nærmest har "ikonstatus" på Vestfyn.
Samarbejdspartnere: Foreningen Straatag, Glamsbjerg Lokalhistoriske Forening, Landsbyerne Flemløse og Voldtofte - Landsbylauget og Netværk for Bindingsværk
Fotograf: Anders Bundgaard Nielsen

 

 

Flere arrangementer

De Usynlige Huse – En fælles historie

De Usynlige Huse – En fælles historie

Gamle vinduer – nyt udsyn: Selsø Slot hylder de gode materialer

Gamle vinduer – nyt udsyn: Selsø Slot hylder de gode materialer

”Bondebyggeri” med lokale materialer – workshops med tømmer, ubrænte lersten og kalkning

”Bondebyggeri” med lokale materialer – workshops med tømmer, ubrænte lersten og kalkning