Vejen Garden tog i mod gæsterne og spillede op med de sange, som blev sunget ved sydjysk udstilling i 1951, der var selve grundlaget for at Vejen Hallen blev bygget. Derefter var der tre oplæg fra:
- Museumsindspektør Teresa Nielsen fra Vejen Museum om snedkermester Søren Willadsen, Sydjysk Udstilling og Vejenegnens entreprenante DNA samt et fokus på, hvor mange fredede og bevaringsværdige bygninger, der er blevet revet ned i kommunen de senere år.
- Arkitekt Steffen Søndergaard om buekonstruktioner gennem tiderne og i Vejenhallen.
- Medlem af Vejen Hallens Venner, Line Hansen, med oplægget ‘Fra brakmark til grønt område og Danmarks bedste badmintonhal.
Formålet med arrangementet var, at skabe opmærksomhed om Vejenhallen mulige nedrivning ved at bevidstgøreborgere om hallens oprindelse og hvilken betydning den har haft for det lokale samfund gennem tiderne. Der blev fortalt om skabelsen og den unikke konstruktion bag hallen. Det var målet at samle borgere i alle aldre til inspirationsmøde og at udveksle ideer om, hvordan Vejenhallen kan forblive et lokalt samlingssted på tværs af generationer.