Arrangementet bød på indvielsen af Morten Bech Jensens skulptur og tankerne bag skulpturen. En repræsentant for erhvervsskoleeleverne fortalte om arbejdet med opbygning af skulpturen. Herefter var der organiseret tre aktiviteter: 1) Erhvervsskoleelever og lærlinge demonstrerede, hvordan skulpturener blevet muret op. 2) På en guidet tur langs havnepromenaden fik gæsterne mulighed for at opleve alle kunstværker i Skulpturpark Næstved Havnepromenade og møde de respektive kunstnere. 3) Havnerundfart med turbåden ‘Friheden’, hvor Skulpturpark Næstved Havnepromenade kunne opleves fra vandsiden og Næstved Bevaringsforening bød på en fortælling om havnens betydning.
Målsætningen var at give alle i lokalområdet mulighed for at møde kunst af højkvalitet i kulturlandskabet langs havnen. Arrangementet skulle fejre det tysk-danske håndværksmæssige samarbejde og skulpturerne langs havnepromenaden, der bidrager til at skabe nye oplevelser, hvor spændende samtidskunst forenes med friluftsliv og naturoplevelser.