Møllebevaringsdag gennem frivillighed

Dagen bød på oplæg ved møllebyggere, historikere, arkitekter om møllernes særlige bygningskultur, og den særlige betydning som møller har haft i landskabet. Gæsterne havde mulighed for hands-on at prøve nogle af møllerens opgaver, fx at styrekrøjværket, vende vingerne, igangsætte møllen, bruge kværnen. Oplæggene fortalte om det helt særlige ved møllerne som dobbeltanlæg, da der findes meget få af disse. Der var fokus på det særlige ved møllerne, bygningsmæssigt og i mindst lige så høj grad som kulturhistorisk. Hvilke typer møller er der, hvad har været typisk i land og egn, hvordan fungerer de byggeteknisk, hvad er helt særligt arkitektonisk netop her, og hvordan bygger man overhovedet en mølle?

Formålet med dagen er at sætte fokus på Dorf Møller og skaffe flere medlemmer til møllelauget, og derved bevare møllerne. Møllelaugsdagen skal både være oplysende for eksisterende medlemmer, men også for naboer og andre interesserede. Møllerne skal sættes i fokus, særligt som et særligt bygningsmæssigt miljø, men også med møllelauget som et sted, man kan lave noget socialt og blive engageret.

Fakta

Møllelauget arbejder frivilligt med Dorf Vindmølle og Dorf Vandmølle. Møllerne er en del af Dorf Møllegård, som drives af Museum for Forsyning og Bæredygtighed. Som navnet antyder har museet stort fokus på netop bæredygtighed, men også forsyning. Med møllerne og møllerfamiliens historie er bæredygtighed et vigtigt aspekt i kulturformidlingen. Der skal sættes fokus på en helt centralt bygningsanlæg i lokalområdet. Men skal mølle fortsætte med at eksistere til næste generation, så skal de lokale støtte op om vedligehold og drift.
Samarbejdspartnere: Dorf Møllelaug og Dorf Møllegård MOSS
Fotograf: Simon Balout

Flere arrangementer

Gamle vinduer – nyt udsyn: Selsø Slot hylder de gode materialer

Gamle vinduer – nyt udsyn: Selsø Slot hylder de gode materialer

Hindsholms oversete seværdigheder

Hindsholms oversete seværdigheder

Mestrene kommer!

Mestrene kommer!