Arrangementet var en rundtur i Kertemindeegnens kulturhistoriske kvaliteter, der bød på et besøg på en restaureret, fredet gård, landsbyvandring hvor emnet er lokal byggeskik og de gamle byggematerialers renæssance – med fokus på holdbarhed og miljøhensyn. Der blev fortalt om samspillet mellem bygningerne og natur- og kulturlandskaber. Frokosten foregik i en nyindrettede bindingsværksgård på Fynshoved, for at vise anvendelsesmulighederne i et gammelt hus.
Formålet med arrangementet var at skabe opmærksomhed omkring egnens kulturmiljø hos de lokale beboere – og ligeledes få “natur- og fuglefolket” til at blive opmærksomme på bygningsarven og århundreders landbrugshistories indvirkning på landskabet. Og ligeledes “bevaringsfolkets” forståelse af de naturgivne forholds betydning for bygningskulturen.