Den gamle herregård består af mange rum, der indbyder til forskellige aktiviteter og interaktionsformer ligesom gårdspladsen og alléen kan tages i brug. Programmet kombinerer oplæg og samtaler med værksteder. Vidensdeling: sker ved at invitere til oplæg og samtalesaloner om fredede og bevaringsværdigebygninger, hvorfor man skal give nyt liv til gamle huse, om store renoveringsprojekter samt udfordringer ved at renovere frem for at bygge nyt. Inspiration: Lokale håndværkere stiller op til snak med gæsterne om deres renoveringsprojekter. Værksteder for børn og voksne: Der vil være bemandede værksteder, hvor børn og voksne kan prøvekræfter med det gode håndværk. I forbindelse med slottets store vinduesrenovering, demonstreres i løbet af dagen, hvordan vinduerne renoveres trin for trin.
I anledning af renoveringen af Selsø Slots 300 år gamle vinduer, ønsker vi at sætte fokus på fordelen ved gode materialer, renovering og genbrug. Den 18. maj inviterer vi til en endagsfestival som byder på videndeling, inspiration til at passe på eget hus, bevare og genanvende samt værksteder for børn om voksne omkring det gode håndværk. Festivalen skal være relevant for alle med interesse i kulturarv og bæredygtighed og være et lokalt tilløbsstykke, hvor Selsø Slot folder sig ud som lokalt samlingspunkt.